Aftale om oprensning i Esbjerg Havn
HAVNE: Der er indgået aftale mellem staten, Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn om at fjerne forurenet sand i Esbjerg Havn til gavn for både miljøet og havnen. Arbejdet går i gang allerede i 2015.
Tonsvis af forurenet sand bliver nu fjernet fra havnebassinet i Esbjerg Havn til gavn for både miljøet og havnen. Det er resultatet af, at Miljøministeriet, Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn er blevet enige om en aftale om en samlet plan for oprensningen af forureningen i havnen. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Over tid bliver der med tidevandet ført sand ind i Esbjerg Havn. Tilbage i 2007 overgik forpligtigelsen til at rense sandet op til staten. Siden er der arbejdet på at finde en miljømæssigt og økonomisk holdbar løsning i forhold til at få fjernet den del af sandet, som er blevet forurenet i havnen.
Med den aftale, der nu er enighed om, betaler staten omkring 260 mio. kr. for at få fjernet det forurenede sand. Parterne forpligter sig samtidig til at sikre en ren havn i 2025, og som led heri sikrer Esbjerg Kommune et effektivt tilsyn med virksomhederne i havnen.
Sand genbruges
”Med aftalen slipper vi af med det forurenede sand på en miljømæssigt sikker måde, og samtidig genanvender vi en stor del af sandet i stedet for at smide det på lossepladsen. Det er en god løsning for miljøet, men det er samtidig også til gavn for udvidelsen af Esbjerg Havn, der får nye arealer til at leje ud til virksomheder,” siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Løsningen er fundet i samarbejde med konsulentvirksomheden COWI og bliver kun gennemført, hvis alle miljøgodkendelser bliver givet. Direktøren for Esbjerg Havn er tilfreds med løsningen.
”Vi er rigtig glade for, at der nu er kommet en løsning, der kan håndtere oprensningen af havnen. Det giver en sikkerhed for driften af Esbjerg Havn, og det er vigtigt for havnens virke og langsigtede udvikling,” siger direktør i Esbjerg Havn Ole Ingrisch.
260 mio. kr.
Aftalen håndterer oprensningen af forurenet materiale fra Esbjerg Havn de næste 10 år, hvorefter havnen skal være ren. Udgiften til løsningen er omkring 260 mio. kr., og de første 65 mio. kr. er afsat på finansloven for 2015, mens resten af pengene forventes afsat på finansloven for 2016.
Kystdirektoratet, der er en del af Miljøministeriet, skal nu sammen med Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune i gang med at ansøge om de nødvendige tilladelser, ligesom der skal foretages en række miljøvurderinger af løsningen.
Arbejdet med oprensningen af havnen forventes at kunne begynde i 2015.
Læs også:
Thorsminde Havn overtager Kystdirektoratets sandpumper