23948sdkhjf

Nordic Shipholding reducerer tabet trods lavere fragtrater - Rettet

REGNSKAB: De første ni måneder af 2014 viste svage forbedringer i indtjeningen for Nordic Shipholdings seks produkttankskibe.
Nordic Shipholding kæmper stadig for at komme tilbage i sorte tal på bundlinjen. Et tab før skat på 4,6 mio. dollars for de tre første kvartaler i 2014, sammenlignet med samme periode sidste år på 6,3 mio. dollars, vidner dog om fremgang, mest af alt skabt af lavere renteomkostninger. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
 
Den timecharterækvivalente (TCE) indtjening blev positivt påvirket af flere indtjeningsdage. Det højere antal indtjeningsdage i 2014 kan primært henføres til 'Nordic Ruth's lange off hire-periode i 2013 på seks måneder, men modvirkes af flere dokninger i 2014. Herudover blev TCE-indtjeningen negativt påvirket af det lave fragtmarked i de første ni måneder af 2014, sammenlignet med den tilsvarende periode i 2013.
 
Et udgift på 1,8 mio. dollars ved skift af teknisk management fik driftsindtjeningen til at falde med 32,3 pct. til 2,6 mio. dollars mod 3,8 mio. dollars. Dertil kom højere omkostninger til rådgivere, hvoraf 0,3 mio. dollars kan henføres til udarbejdelse af prospektet i forlængelse af restruktureringen i december 2013.
 
Stigende rateforventning fastholder indtjeningsforventningen
 
Af kvartalsregnskabet fremgår det, at trods et skuffende ratemæssigt 3. kvartal 2014 har stigningen i spot-markedet i oktober og november for såvel handysize som LR1-segmentet medført, at pool managers nu forventer, at TEC-indtjeningen for 2014 kan opretholdes som oprindeligt budgetteret. 
 
Det betyder ifølge Nordic Shipholding, at man nu forventer en indtjening på henholdsvis 14.000 dollars per dag for handysize og 15.200 dollars for LR1. På trods af det skuffende resultat for 3. kvartal forventer bestyrelsen nu en indtjening for 2014 som oprindeligt budgetteret, men grundet højere engangsomkostninger fastholdes forventningerne til hele året som offentliggjort i delårsrapporten for 2. kvartal. 
 
For 2014 forventes således et driftsresultat i størrelsesordenen 5,0 mio.-8,0 mio. dollars. Før uforudsete hændelser, forventes et resultat før skat i størrelsesordenen på minus 5,0 mio.-minus 2,0 mio. dollars. Man forventer ikke yderligere nedskrivninger af skibenes bogførte værdier, med mindre en markant svækkelse af produkttank-segmentet skulle indtræffe.

LÆS MERE:

 


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078