23948sdkhjf

Kaj og kran-investeringer har skabt vækst hos ADP

HAVNE: De seneste års større anlægsinvesteringer, som ADP har foretaget både i Fredericia og Nyborg, har skabt vækst på containere og flydende produkter.
Beliggenheden af havnene i havneselskabet ADP (Fredericia, Middelfart og Nyborg) og gennemførelse af større investeringer har skabt vækst, oplyser ADP i dag i en pressemeddelelse.

De foregående års fremgang på container-området på Fredericia Havn er således fortsat i 2014 med 20 pct. ADP oplyser, at de store investeringer, der er foretaget for at fremme container-forretningen, med etablering af kaj 19 i 2011 samt investering i en miljørigtig mobilkran i 2012, har vist sig at være de helt rigtige, og derfor vil ADP i 2015 udvikle yderligere arealer og indkøbe endnu en mobilkran til container-håndtering.

I Nyborg gik især flydende produkter frem – næsten 40 pct. - og med opgraderingen af Avernakke-pieren viste en større investering sig igen at have en stor effekt.

Beliggenhed

Havnens beliggenhed – centralt i Region Syddanmark - blev udslagsgivende, da Middelfart Trafikhavn i andet halvår af 2014 blev omdrejningspunkt for et funderingsprojekt af den gamle Lillebæltsbro. Dermed steg forretningsområdet sten, sand og grus med 150 pct.
 
2014-vintermånederne var varme, og det havde en afsmittende effekt på godsmængderne i ADP-havnene, for eksempel på salt og træpiller. Derudover faldt råoliemængden som forventet, men udvikling af Hejre-feltet i Nordsøen har allerede nu positiv betydning for Fredericia Havn, hvor bl.a. en projektlast i juni på otte butan-tanke på hver 342 tons kom ind via havnen, blev kørt gennem Fredericia by og videre til råolieterminalen.

”ADP har samlet set oplevet en mindre nedgang på godsomsætningen, og det ser vi som konsekvens af dels de varme vintermåneder, dels et presset marked, som kendetegnede 2014. Men det betyder blot, at vi fremover vil arbejde på en endnu tættere kontakt til vores kunder og samarbejdspartnere. Sammen kan vi finde løsninger og se nye muligheder,” udtaler adm. direktør Jens Peter Peters.

”Også inden for de nyeste ADP-forretningsområder vil vi arbejde hårdt for at skabe muligheder,” siger Jens Peter Peters, der her tænker specielt på krydstogt, som havde første anløb i 2014 og nu gør klar til seks anløb i 2015. Derudover er blikket hos ADP rettet mod udvikling af transportcenteret i Taulov, DMTC, der allerede har mødt stor interesse hos logistik-branchen, oplyser havneselskabet.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078