23948sdkhjf

Tuco Marine i Faaborg ovedrager ny arbejdsbåd til Norge

AFLEVERINGER: Skærgårdstjenesten i Norge har overtaget endnu en af danske Tuco Marines små arbejdsbier i ProZero 10,5-klassen. Der er tale om en hurtig lille altmulig-båd.
Faaborgensiske Tuco Værft accelererer i rigtigt mange forskellige modeller og typer af de mindre enheder, værftet lever af at producere. Men en af de mest trofaste gengangere på salgskortene er arbejdsbåden ProZero 10,5, der er baseret på værftets Guard Vessel-serie, for så vidt angår skrogformen.
 
Aktuelt skal den nye enhed op og sejle for norske Skærgårdstjeneste ud af Bergen, og her kan den få allehånde typer opgaver at udføre – fra transport af skoleklasser på ø-udflugter over dyretransporter til opsamling af drivskrald eller reparation af fyr og båker etc. Skærgårdstjenesten er således en rent civil myndighed, der mere påtager sig serviceopgaver end kontrolopgaver.
 
Men alt i alt egner ProZero-serien sig godt til den type opgaver, idet den trods sin beskedne størrelse har en stor lasteevne og endda er udstyret med en lille, kraftig kran, der kan håndtere f.eks. mindre bøjer eller lignende. Den sejler desuden hurtigere end de fleste af den type både, der ses på markedet, og det er en klar fordel i et land som Norge, hvor afstandene jo er ulig større end i Det Sydfynske Øhav.
 
Båden, der skal leveres til Norge, er med såkaldt ”landgangsbådsfront” (flad forstævn). Typen er i andre udgaver meget populær hos Skærgårdstjeneste, der også bruger dens meget ringe dybgang som en fordel, når man fragter folk og fæ ud til ellers øde øer. Der kan således mange steder sejles helt ind til øen og lade en forklap gå, så ombordværende kan gå let og sikkert i land – eller om bord igen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078