DFDS' færgekøb udløser tåregas-drama på engelsk kanal
BLOKADE: Eurotunnels salg af to færger til DFDS er blevet mødt med så stor utilfredshed, at franske myndigheder tirsdag var nødsagede til at bruge tåregas.
Et salg af to færger til det danske rederi DFDS har udløst et drama ved Den Engelske Kanal, hvor der tirsdag var stor ballade blandt både personale og illegale indvandrere.
Rasende franske færgearbejdere blokerede dagen igennem både Eurotunnel og flere færgeruter efter meldingen om, at deres arbejdsplads skal overtages af det danske færgeselskab.
Læs også: DFDS-CEO håber på retslig aftale med SCOP om My Ferry Links medarbejdere
Læs også: DFDS-CEO håber på retslig aftale med SCOP om My Ferry Links medarbejdere
Det sker efter en langstrakt konkurrencestrid, hvor flere forskellige retsinstanser har kigget på, om Eurotunnel sidder på en uforholdsmæssig stor del af markedet, fordi selskabet også driver tunnellen under Den Engelske Kanal mellem England og Frankrig.
Blokade af rute
Allerede tirsdag morgen rykkede politiet ud for at opløse en demonstration på motorvejen, der leder hen til tunnelen. To demonstranter måtte på hospitalet efter mødet med de franske betjente.
Myndighederne brugte tåregas mod demonstranterne, som brød ud i den franske nationalsang, Marseillaisen.
Demonstranterne blokerede også en DFDS-færge fra England tirsdag morgen, og den måtte siden vende om og sejle tilbage til Dover.
Siden ændrede færgerne rute, så de sejlede Dover-Dunkerque i stedet for Dover-Calais.
"Aldrig DFDS"
Eurotunnel meddelte for nylig, at man ville sælge sine to færger til konkurrenten DFDS. Men det er fagforeningen imod.
"Det er udelukket, at DFDS overtager vores skibe. Aldrig, aldrig," lyder det fra lederen, Eric Vercoutre, af den største fagforening. "Vi er blevet ført bag lyset," siger han.
Fagforeningen frygter, at 120 ansatte vil miste deres jobs.
Flere af færgearbejderne udtrykte deres vrede, og en af dem appellerede til Eurotunnel om at udvise "socialt ansvar".
Driften indstillet
Driften indstillet
Hundredvis af demonstranter tvang togforbindelsen Eurostar til at indstille driften, da de blokerede skinnerne med brændende dæk.
Det trafikale kaos udløste også ballade i den store gruppe af indvandrere, som holder til i den franske havneby Calais, hvorfra de forsøger at komme videre til Storbritannien.
Eurotunnel måtte længe stoppe biltrafikken gennem tunnelen, men den blev genoptaget tirsdag aften. Eurostar-togene er suspenderet resten af dagen.
Kan ikke sikre medarbejderne
Kan ikke sikre medarbejderne
Hos DFDS vil man forsøge at afbøde konsekvensen af Eurotunnels exit fra kanalen, men desværre kan man ikke sikre alle medarbejderne i selskabet SCOP, der har drevet færgerne for Eurotunnel. Det sagde topchef Niels Smedegaard mandag til Ritzau Finans, hvilket altså var inden, blokaderne begyndte.
"Vi vil kigge på, om vi har behov for medarbejdere, for vi vil selvfølgelig gerne hjælpe til med at minimere de beskæftigelsesmæssige konsekvenser, hvis administratorerne i SCOP kan sikre os, at vi ikke bliver ramt af virksomhedsoverdragelser, så vi bliver forpligtet til at tage alle medarbejdere.
Der skal en kapacitetsreduktion til på kanalen, og derfor har det en konsekvens for en række af SCOP-medarbejderne. Men det er for tidligt at sige, hvordan det ender," sagde han.
Læs også:
Læs også: