23948sdkhjf

Svitzer bestiller store havneslæbere fra Damen-værft til rederiets engelske operation

NYBYGNING: Den seneste nybygningsordre fra Svitzer sikrer flådeopgradering på Themsen og i Felixstowe. Der er tale om et opgraderet design i forhold til tidligere enheder af samme Damen-type.
Svitzer har afgivet ordre på to ASD 3212-havne/terminal-slæbere hos Damen til levering oktober i år. Nybygningerne er øremærket Svitzers engelske operation fra stationer ved Themsen og Felixstowe, hvor de typiske opgaver er assistance til krydstogtskibe og store containerskibe.

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Damen i forbindelse med Svitzers ordre fremgår det, at de to nybygninger skal bygges på Damens værft i Song Cam i Vietnam.

Der fremgår det endvidere, at modsat Svitzers tidligere ordre på ASD 3212-enheder, bliver de to kommende nybygninger modificeret med CP-propellere, altså propellere med blade, hvor stigningen kan ændres. Noget, der øger muligheden for præsis ”dosering” af thrust fra azimuth-propellerne yderligere.

Trækspil med øget sikkerhed

Endelig får de nye skibe trækspil med ”render recovery”, altså med låsemekanisme, der automatisk holder trossen tejt (stram), så der ikke opstår potentielt farlige situationer, når der er pludselige store belastningsudsving.

Fremdrivningen i de nye skibe udgøres af to Caterpillar 3516C HDTA/D-hovedmotorer med i alt 5.050 kW ved 1.800 o/min. til et pæletræk på 80 tons. Svitzer har i forvejen en enkelt enhed baseret på ASD 3212-designet, som blev leveret i 2014.

Når de to aktuelle nybygninger er leveret, opererer Svitzer i alt 21 Damen-producerede enheder i den engelske operation, oplyser værftsgruppen.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094