Mærsk ser stor fragtvækst i Østafrika
Fragtvolumen til og fra Østafrika vil sandsynligvis vokse med op til 10 procent i 2015 som følge af økonomisk og politisk stabilitet samt forbedret effektivitet i regionens største havne. Sådan lyder meldingen fra Mærsk over for nyhedsbureauet Bloomberg.
“Vi ser i dag 24 flytninger per time på containerterminalen i Mombasa, som har potentiale til at fordoble effektiviteten gennem investeringer i anlæg, bedre it og træning,” siger Mærsk-regionschef Steve Felder og tilføjer: ”Produktiviteten i den private terminal i Dar Es Salaam er forbedret meget over det sidste år til 33 flytninger per time.”
Maersk Line transporterede i 2014 380.000 TEU ind og ud af regionen og sidder ifølge rederiets egne vurderinger på 35 procent af containerfragtmarkedet.
Kilde: Bloomberg