23948sdkhjf

Mols-Linien: Mindretal oppe på 7,5 procent af kapital

En gruppe af utilfredse Mols-Linien-aktionærer, der kæmper imod, at rederiet bliver overtaget af kapitalfonden Polaris og derefter afnoteret, har nu samlet opbakning fra 7,5 procent af aktiekapitalen.

Dermed er gruppen, der kalder sig Mols-Liniens Småaktionærer, ikke langt fra at være oppe på de magiske 10 procent, som er nødvendige for, at de kan blokere for overtagelsen.


"Med små to uger tilbage af købstilbuddet fra kapitalfonden Polaris repræsenterer vi over 7,5 procent af aktiekapitalen, og vi forventer at nå målet om en blokerende andel. Frem mod deadline (12. august. Red.) fortsætter vi arbejdet med at samle så stor en andel af aktierne som muligt," siger talsmand for aktionærgruppen, Thomas Tang.


Kapitalfonden Polaris har budt 34 kroner per aktie og har allerede modtaget tilsagn fra 76,2 procent af aktionærerne, der blandt andre tæller Finansiel Stabilitet og Nykredit.


Ifølge nyhedsmediet Finans skulle den aarhusianske rigmand Henrik Lind dog være parat med et rivaliserende bud til 40 kroner per aktie. Det har han dog ikke bekræftet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062