Inchcape Shipping Services meddeler udskiftning på CEO-posten
Kaptajn Claus Hyldager meddelte mandag 3. august sin fratræden som chief executive officer for Inchcape Shipping Services (ISS). Den nuværende chief financial officer, Chris Whiteside, er udnævnt til konstitueret CEO.
Claus Hyldager vil i en overgangsperiode hjælpe med til en god overlevering. Et udvalg af ISS’ bestyrelse vil lede den kommende søgen efter en ny CEO, som vil foregå i samarbejde med et rekrutteringsfirma.
Bestyrelsen takkede kaptajn Claus Hyldager for hans indsats for ISS over de seneste 20 år, heraf ni år som CEO. Claus Hyldager har bl.a. medvirket til at give selskabet stor international betydning inden for maritime services og cargo-services. ISS er i dag agent for over 65.000 anløb i 1.533 havne fordelt på 112 lande.
Kilde: ISS Communications