EU-frihandelsaftele med Vietnam kan give stor gevinst for Danmark
Principperne for en frihandelsaftale mellem EU og Vietnam er netop kommet på plads efter toethalvt år lange forhandlinger. Selvom detaljerne ikke er fastlagt endnu, kan aftalen give store muligheder for større handel og dermed betydning for den danske skibsfart, som allerede har eksport til Vietnam for mere end to mia. kroner om året. Man forventer bla. en fjernelse af mange handlede varers toldafgifter.
”Det er en rigtig god nyhed for danske rederier, der i forvejen skaber dansk eksport for mere end to mia. kr. med deres aktiviteter i Vietnam. Den nye frihandelsaftale vil øge mængden af varer, som bliver handlet mellem Vietnam og Europa. Det er godt, for vi har danske skibe klar, som gerne vil transportere dem fra den ene ende af kloden til den anden” siger direktør Jakob Ullegård fra Danmarks Rederiforening.
Aftalen mellem EU og Vietnam er den første af sin slags indgået mellem EU og et udviklingsland, men man håber, at den kan bane vejen for aftaler med andre udviklingslande.
Kilde: Danmarks Rederiforening