23948sdkhjf

Alkohol involveret i grundstødningen af DFDS' 'Lysblink Seaways' i Skotland

HAVARI: Den britiske maritime havarikommission konkluderer, at vagthavende officer på broen af grundstødt DFDS-skib var alkoholpåvirket og havde de-aktiveret flere alarmer.
MAIB, den britiske maritime havarikommission, oplyser i en netop udkommet havarirapport, at den vaghavende officer om bord på DFDS' palleskib 'Lysblink Seaways', der grundstødte 18. februar i år, var påvirket af alkohol under havariet.

I rapportens opsummering fremgår det, at officeren, der var alene på broen, var uopmærksom på grund af alkoholindtagelse. Samtidigt var flere alarmer de-aktiveret, bl.a. var off-track-alarmen på ECDIS'en (elektronisk søkort) sat på mute. Dog havde en radar-alarm lydt hvert sjette minut, men denne havde den vagthavende kunnet slukke fra sin stol.

'Lysblink Seaways' var under rejse fra Belfast til Skogh i Norge med en mindre last papir på omkring 50 tons, da det i nattemørke grundstødte ud for Kilchoan i Skotland. Grundet vejrforhold gik der efterfølgende omkring to uger, inden skibet kunne bugseres til et værft i Greenock.

Blev efterfølgende ophugget

DFDS besluttede senere sammen med sit forsikringsselskab at lade det kun 15 år gamle skib ophugge, da omkostningen til en reparation af skibet ville overstige dets markedsværdi. Ophugningen fandt sted hos D.RB Marine Services Ltd. i Rosneath i foråret.

Søfart bringer næste uge en mere tilbundsgående artikel om den britiske maritime havarikommissions konklusioner og påbud om videre tiltag over for DFDS.

Læs også:
Grundstødt DFDS-palleskib er nu ankommet til ophugning i Skotland
Det havarerede DFDS-skib ’Lysblink Seaways’ blev flyttet på grund af hårdt vejr
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078