23948sdkhjf

Tidligere Norden-chef bliver ny CEO i Clipper Group

PERSONALIA: Clipper Group har udnævnt Peter Norborg til ny Group CEO. Frank G. Jensen fortsætter som
“Jeg er meget begejstret for at få Peter Norborg om bord på Clipper som Group CEO,” siger Frank G. Jensen i en pressemeddelelse fra Clipper Group.

“Peter er en af de mest erfarne topledere inden for tørlast i dag, og jeg er overbevist om, at han er den rette mand til jobbet og til at lede Clipper i mange år fremover. Peter har et skarpt kommercielt mindset og kundefokus, og derudover stærke ledelseskompetencer og meget omfattende erfaring fra tørlastindustrien. Vi kunne ikke have fundet en bedre mand til jobbet.”


Peter Norborg er 49 år gammel og kommer fra en stilling som chief operating officer i den schweizisk-baserede tørlastvirksomhed Gearbulk. En stilling han har haft siden 2012. Før det tilbragte han 14 år hos rederiet Norden, senest som executive vice president og head of Dry Cargo-divisionen. Peter har en EMBA fra IMD Business School. Han bor for tiden i Schweiz sammen med sin familie, men flytter nu tilbage til København.


Solidt fundament i Clipper


“Clipper er en stærk tørlastvirksomhed med et solidt fundament, stærke komplementære forretningsområder inden for færger og ro/ro samt meget stærke værdier,” tilføjer Peter Norborg. “Jeg glæder mig meget til at lære virksomheden bedre at kende og udveksle ideer og erfaringer med mit nye team.” Peter Norborg starter i Clipper den 1. april 2016.

Frank G. Jensen forklarer sin egen rolle i virksomheden: “Jeg har nydt at have en mere hands-on rolle i Clipper som Group CEO gennem det sidste halve år. Det har givet mig en dybere indsigt i det daglige arbejde og de daglige udfordringer og muligheder, og det har været et privilegium at arbejde endnu tættere sammen med alle Clippers medarbejdere.

Denne erfaring kommer til at styrke mit arbejde som bestyrelsesformand i Clipper Group, og jeg ser meget frem til at arbejde tæt sammen med Peter om at tage Clipper ind i fremtiden.”

Frank G. Jensen trådte ind som Group CEO i juli 2015, da de tidligere CEOs Kristian Mørch og Gary Vogel begge havde forladt virksomheden.

Han har været formand for Clippers bestyrelse siden 2010. Frank har arbejdet i Clipper siden 1992 og var CEO for Clipper Bulk 1999-2010 og CEO for Clipper Group 2010-2013 og
igen i 2015.


 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078