23948sdkhjf

Grøn investeringsfond investerer i miljøvenlige tankskibe

SKIBSFINANSIERING: Nye naturgasdrevne tankskibe til Terntank er blandt de første millioninvesteringer fra Danmarks Grønne Investeringsfond.
Investeringen kan føre til en endnu grønnere skibsfart til gavn for både samfundet og rederiet, mener Danmarks Rederiforening.
 
Danmarks Grønne Investeringsfond præsenterer i dag sine første investeringer, hvor den ene er en medfinansiering af rederiet Terntanks søsætning af fire nye tankskibe, der skal drives af flydende naturgas (LNG).  
 
Ved at sejle på naturgas reduceres skibenes udledning af skadelige stoffer med op til 90 procent i forhold til traditionelle fossile brændstoffer. Investeringen gavner innovationen i dansk skibsfart, mener Jacob K. Clasen, underdirektør i Danmarks Rederiforening:
 
Mod grønnere skibsfart
 
"Vi arbejder ad mange veje for en grønnere skibsfart, og den nye lånemulighed er med til at fremme den omstilling. Terntank kobler den kommercielle ekspertise med en ambition om at efterlade et mindre aftryk på omgivelserne og er på den måde en fin repræsentant for vores rederier," siger Jacob K. Clasen.
 
Som en af verdens førende søfartsnationer har dansk skibsfart tradition for at gå forrest i udviklingen af nye løsninger til skibsfarten, og Danmarks Rederiforening har hjulpet med at skabe kontakten mellem Terntank og Danmarks Grønne Investeringsfond.
 
"Det er klart, at når vi som skibsfart afsøger nye veje, så indebærer det en risiko. Her betyder muligheden for medfinansiering via Danmarks Grønne Investeringsfond, at vi kan komme hurtigere videre med eksempelvis LNG-projekter. Det kan føre til endnu grønnere skibsfart på sigt, hvilket både tjener samfundet og giver muligheder for det enkelte rederi," siger Jacob K. Clasen.
 
Kilde: Danmarks Rederiforeing
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095