23948sdkhjf

Erhvervsskoleelever får forsmag på videregående uddannelser

Med udsigt til fremtidig mangel på faglært arbejdskraft, kan det være et skridt i den rigtige retning, når videregående uddannelser 26. april igen slog dørene op for de nordjyske erhvervsskoleelever.
Tirsdag den 26. april var dagen, hvor arrangementet ”Studiedagen” for andet år i træk blev afholdt på 17 forskellige videregående uddannelser. Det betyder, at erhvervsskoleelever i Nordjylland kunne komme indenfor på de videregående uddannelser og blive klogere på, hvor de kunne tænke sig at bruge deres kræfter i fremtiden, fremgår det af en pressemeddelelse tirsdag.

Martec og University College Nordjylland var to af de steder, hvor de unge mennesker var budt velkommen. Martec har de seneste år set stor elevfremgang. Det passer godt ind i de fremtidsudsigter, som siger, at Danmark skal passe på ikke at komme til at mangle kvalificeret faglært arbejdskraft. 90.000 faglærte kan vi mangle i 2030, hvis ikke der gøres noget. Det er tal fra Beskæftigelsesrådet, som gør opmærksom på det potentielle problem, som på sigt kan betyde manglende vækst og omsætning for danske virksomheder.

Det er altså ikke uden grund, at f.eks. udlærte maskinmestre ikke har svært ved at finde arbejde efter endt uddannelse, og hvis der ikke skal blive mangel på den faglærte arbejdskraft, må der uddannes flere. Derfor er det måske en del af vejen frem, når de videregående uddannelser vil hjælpe de nordjyske erhvervsskoleelever med at finde ud af, om en uddannelse hos dem er noget, de kan være interesserede i.

Forsmag på fremtiden

”Vi er stolte over at sende kompetente maskinmestre ud i industrien og Det Blå Danmark, hvor de kan bidrage til den fortsatte vækst, som opleves i erhvervet. Der er behov for arbejdskraft og kompetente maskinmestre, og vi er rigtig glade for at få lov til at vise erhvervsskoleeleverne deres muligheder for en videregående teknisk uddannelse som overbygning på deres faglige uddannelse," siger vicedirektør Brian Thomsen fra Martec.

Han er godt tilfreds med, at 17 elever valgte at benytte sig af Studiedagen til at besøge Martec og få et bedre overblik over deres mulige fremtid og en forsmag på, hvad det betyder at gå på en videregående uddannelse.

Til november bliver der igen mulighed for erhvervsskoleeleverne til at besøge de videregående uddannelser. Studiedagen afholdes i samarbejde mellem de videregående uddannelser og nordjyske Erhvervsskoler, Region Nordjylland og Studievalg Nordjylland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111