Kæft, trit og retning og et par flade
PORTRÆT: Søren ”Charlie” Kvarnø har sejlet i arktiske egne med Søværnet i over 30 år. Han er af den gamle skole, men benytter selv en moderne ledelsesstil som banjermester ved Grønlands kyst. Her mødte han Søfart.
Søren "Charlie" Kvarnø på inspektionsfartøjet 'Ejnar Mikkelsen' tæt ved Nuuk. Foto: Ebbe Fischer
”Vi startede som dæksdrenge, og derfra arbejdede man sig op. I dag hedder den samme stilling skibsassistent. Dengang var det mere kæft, trit og retning og et par flade,” siger han og uddyber:
”Når man var den unge, måtte man jo ligesom lære at følge med. Et par gange fik jeg et drag over nakken, men det var til at leve med. Det var et mandfolkejob, kan man sige. Hvis man tillod sig ikke at passe sit arbejde, så fik man det at vide, men de passede også på dig."
"De gamle matroser passede på de unge,” fastslår Charlie, da vi møder ham på inspektionsfartøjet 'Ejnar Mikkelsen', mens det gynger i bølgerne ud for Grønlands vestkyst. På vej til Nuuk.
Sprang fra læreplads
Charlie er med til at håndhæve kongerigets suverænitet omkring Grønlands kyster, samt udføre redningsaktioner, fiskerikontrol og give forskellig assistance til de lokale. Han er banjermester på skibet og benytter selv mere nænsomme ledelsesmetoder end nævnt i indledningen. Det vender vi tilbage til.
Tilbage i 1977 sprang Charlie fra en læreplads og gennemførte sin værnepligt samme år, hvorefter han kom ud og sejle på isbryderen 'Elbjørn'. I fraværet af is i de danske farvande handlede det meget om søopmåling, og Charlie blev grebet af livet om bord.
”Jeg blev vild med sejlads med det samme. Søen, det kunne jeg godt tænke mig. Det her med at være "på" i lang tid, og så kunne komme hjem og holde fri, det kunne jeg li’. Og det kan jeg stadig,” siger han.
Umiddelbart efter værnepligten søgte han optagelse på en søfartsskole, og i januar 1978 gennemførte han sit forløb. Dengang var der ikke så meget uddannelse på land som i dag, påpeger han.
Erfaring i Arktis
”Vi fik lidt værkstedslære og dernæst praktisk sømandskab. Allerede i 1979 startede jeg i de arktiske egne,” fortæller han.
Den historik gør Charlie til en af de mest erfarne sømænd i det arktiske område omkring Grønland. Og bortset fra en kort periode som helt ung har det været med Søværnet.
”Nogle af mine kolleger har sejlet mere heroppe, men vi er en lille gruppe, som har rigtig mange timer. Vi har sat højderekord for et flådefartøj både øst og vest for Grønland. Siden har vores søsterskib, 'Knud Rasmussen', desværre slået rekorden, men vi skal nok få den tilbage,” siger han med et smil og tilføjer:
”Jeg er helt vildt med at være heroppe. De her ture nordvestpå om sommeren eller nordøstpå, det er fantastisk. Vi er helt alene. Her er ikke 300 skibe, som hyler og piber. Vi er oppe og hjælpe lokalsamfundet med bl.a. at lægge depoter og bryde is. Og vi udøver assistance, når nogen har brug for det. Her føler jeg virkelig, at vi gør en forskel.”
Forsøgte sig civilt
En kort afstikker på land er det også blevet til de sidste årtier. I 1995-97, hvor Charlie arbejdede som inspektør for et rengøringsfirma. Det var der en særlig grund til.
”Mine børn spurgte, om jeg ikke godt ville være lidt mere hjemme. Så jeg gik i land. Men det er svært at gå ind i et 8-16-job, og jeg savnede at sejle. Jobbet var egentlig spændende nok, men jeg var alligevel meget væk hjemmefra. Det var meget om aftenen, og pengene var ikke lige så gode som i Søværnet.”
Charlie påpeger, at man som besætning på Søværnets skibe omkring Grønland typisk har to måneder, hvor man kontinuerligt er på arbejde, hvorefter man er hjemme og kan afspadsere. Til sidst stak han til søs igen - med familiens velsignelse.
Snart slut
”Mine børn var OK med det. Jeg savner dem stadig, i dag har jeg også børnebørn, og jeg savner min kone helt vildt fra dag ét. Men jeg skal have mine sidste år på søen. Jeg stopper om 15 måneder, dernæst skal jeg måske have et deltidsjob for at holde mig i gang ved siden af ratepensionen fra staten,” forklarer han.
Om 15 måneder er det altså slut for en af landets mest besejlede i de arktiske egne - efter 40 år som søfarende. Og når først det er slut, så er det vigtigt at tænke fremad, mener Charlie.
”Det har jeg det fint med, jeg vil savne kollegerne, men jeg kommer ikke og render dem på dørene. De, der overtager, har brug for frihed til at tage over. Vores viden giver vi jo videre løbende.”
Moderne banjermester
En banjermester styrede i gamle dage den menige del af besætningen, der boede på såkaldte banjer. Typisk med hård hånd, siden der boede op til 48 mennesker sammen. I dag er jobbet udviklet til også at omfatte planlægning, registrering af arbejdstid, uddannelse etc. Det er Charlies opgave som en del af ledelsen på inspektionsfartøjet 'Ejnar Mikkelsen' med godt 20 mand om bord. Han har sejlet med skibet, siden det blev taget i brug i 2009.
Mens han selv er rundet af den gamle skole, benytter han imidlertid en anden og mere moderne stil. Ikke kæft trit og retning, forklarer han Søfart på sit kontor i Nordatlanten, mens lamperne vipper fra side til side over skrivebordet.
”Mine folk her er erfarne og ved, hvad de skal gøre. Det er stadig et militærsystem, men vi bruger meget anerkendende ledelse. Det fungerer,” siger han.
Efter tre dage på 'Ejnar Mikkelsen' med Charlie og de øvrige ledere har Søfart ikke hørt nogen hæve stemmen en eneste gang.
