Isbrydere til Hals på gennemrejse ud i verden
SKIBSSALG: Den lange salgsproces omkring de sidste to statsisbrydere ’Isbjørn’ og ’Danbjørn’ får nu et mellemspil i Hals, hvor de to skibe skal lægges op indtil salget er endeligt gennemført.
”Konkret kan vi stadigt ikke sige noget om selve salgsprocessen. Men den pågår stadigt. Nu og her er det dog alene pladsproblemerne på Flådestationen, der betinger flytningen. Så derfor er vi meget glade for, at via aftalen med Aalborg Havn (står også for havnen i Hals) har fundet plads til begge skibe dernede.”
Mens ’Isbjørn allerede er slæbt afsted bag Svitzers ’Bestla’ følger ’Danbjørn efter på mandag. I Hals forventes det at indbyggerne og sommergæsterne i Hals får god glæde af udsigten til de historiske isbrydere. Den tredje og største af de tre tidligere statsisbrydere – ’Thorbjørn’ – er for rum tid siden solgt til Nordane Shipping i Svendborg, og den tegner dernede en spændende profil i havnebilledet.