23948sdkhjf

Kun én tank med jetbrændstof beskadiget ved kollision

Trods store ødelæggelser var det rent faktisk kun indholdet i én ud af 18 tanke på Stena-skib, der blev ødelagt efter kollision

Den amerikanske logistikvirksomhed Crowley oplyser, at kun én tank ud af Stena-skibets i alt 18 separate tankanlæg indeholdende jetbrændstof, blev beskadiget, da den svensk-ejede tanker kolliderede med et fragtskib ud for Englands nordøstkyst. 

Det skriver Reuters. 

Tankskibet 'Stena Immaculate', med en kapacitet på 220.000 tønder jet fuel, lå for anker den 10. marts ud for Humberside, da det blev ramt af det mindre skib 'Solong'. 

Ifølge de første estimater er knap 18.000 tønder flybrændstof dermed blevet fortæret af flammerne. 

"Tredjeparts bjærgningshold har bekræftet, at skaden er begrænset til én lasttank indeholdende Jet-A1 brændstof og én ballasttank indeholdende havvand," udtaler Crowley. 

Crowley, der administrerer tankskibet, har oplyst, at der ikke er rapporteret om personskader som følge af kollisionen. 

De relevante myndigheder er blevet informeret, og en undersøgelse af hændelsen er i gang for at fastslå omstændighederne. 

Ifølge Crowley er der iværksat nødprocedurer for at minimere risikoen for miljøforurening, og specialiserede teams er sendt til stedet. 

Det mindre fragtskib Solong, som var involveret i kollisionen, har også lidt skader, men omfanget er endnu ikke fuldt ud vurderet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094