23948sdkhjf

Amerikansk maritimleder vil give tilbage af samme skuffe

Lederen af den amerikanske maritime styrelse vil bruge provenuet fra den varslede havneafgift på kinesiske skibe til at understøtte den amerikanske shipping-sektor.

Det skriver Financial Times.

De sidste år har der tegnet sig et entydigt billede på det internationale marked for nybygning af skibe. Kina står nemlig for langt størstedelen af produktionen og har samtidig den største ordrebog for fremtidige produktioner. 

Netop den udvikling ønsker den amerikanske administration at få bremset, blandt andet ved indføre en straftold, som analysehuset Clarksons estimerer kan indbringe op til 52 mia. dollar årligt.

- Jeg vil ikke tage deres Goliat og binde hans ben sammen. Jeg vil hellere sætte mine egne kæmper op mod ham, og den eneste måde, man kan gøre det på, er ved at finansiere dem, udtaler Louis Sola, som er nyansat leder for den amerikanske maritime styrelse.

Eksperter mener, at der umiddelbart er langt til, at amerikanske skibsværfter kan være konkurrencedygtige, men Louis Sola har fokus et andet sted. 

Han mener nemlig at USA kan genvinde en betydelig del af markedet for de kraner, som bruges til at aflaste skibene, når de kommer i havn.

\\ MarketWire

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109