Vandsmurte ror- og stævnrørslejer
Traditionelle stævnrørslejer, der bruger olie som smøremiddel, udgør en risiko for olieforurening i havmiljøet. Thordon Bearings har udviklet vandsmurte lejer som SXL og COMPAC, der bruger havvand som smøremiddel. Denne teknologi fjerner risikoen for olieudslip og har været på markedet i mere end 40 år.
”Mange skibe i Danmark og Europa bruger oliesmurte stævnrør, hvor man har en tætning inde i skibet og en tætning ude ved propellen. De er tætte et langt stykke henad vejen, men der er jo en risiko for, at man får en fiskeline eller et reb ind i propellen, som ødelægger tætningen. Så får man vand i stævnrøret og olie i havet. Men den risiko er helt væk, når man bruger et vandsmurt stævnrør,” forklarer Henrik Ziska Damsgard, stifter og indehaver af damZgard Mechanics.
Vandsmurte stævnrør er en løsning, der er meget udbredt i Canada og USA – på alle typer fartøjer, store som små. Henrik Ziska Damsgard, stifter og indehaver af damZgard Mechanics.
damZgard – ny forhandler af Thordon Bearings i Danmark
Virksomheden er forhandler af produkter fra Thordon Bearings i Danmark. Et canadisk firma med distributører i over 100 lande og en ledende position inden for miljøvenlige lejeløsninger til marine og industrielle applikationer – herunder stævnrørslejer og glidelejer.
Ror- og Stævnrørslejer som SXL fra Thordon Bearings anvender altså havvand i stedet for olie og er lavet af plast, og det kører mod en overflade, der enten er rustfri stål eller bronze.
”Man har med denne konstruktion kun brug for en akseltætning indenfor, så der ikke kommer vand ind i skibet. Systemet fungerer ved, at man har en pumpe ombord, der sender havvand i stævnrøret, så det løber ud igen for både at smøre - og køle mellem lejet og akslen. Vandsmurte stævnrør er en løsning, der er meget udbredt i Canada og USA – på alle typer fartøjer, store som små,” siger Henrik Ziska Damsgard.
Glidelejer i klys
Udstyr på dækket som kraner, fortøjningssystemer og redningsbådsdavit-systemer, kræver ofte smøring for at opretholde funktionalitet. ThorPlas-Blue, udviklet af Thordon Bearings, er også et vedligeholdelsesfrit glideleje uden behov for smøring, fordi den er baseret på det specielle selvsmørende lejemateriale.
”Her taler vi fx om klys til trosser på større skibe. De bliver sjældent vedligeholdt eller helt glemt, så de har det med at sidde fast og dermed slide unødigt på trosserne. Så alle disse bronzelejer, der skal fedtsmøres, de vil også kunne skiftes ud med dette plastmateriale og dermed spare både fedtforbrug og vedligehold.”
OM DAMZGARD MECHANICS
damZgard Mechanics er stiftet i 2024 og ejet af Henrik Ziska, der har mere end 25 års erfaring indenfor propeller systemer til skibe. Erfaringen gælder design og fremstilling af CP Propeller, aksler, stævnrør, koblinger, gearkasser, fl eksible koblinger og bov thrustere af forskellig art. Henrik er uddannet maskinarbejder og maskiningeniør.
damZgard Mechanics er også en teknisk tegnestue som påtager sig små og store mekaniske design opgaver. damZgard Mechanics er distributør for Thordon Bearings Inc. komplette produkt program i Danmark, Færøerne og på Grønland.
Kilde: damZgard Mechanics
For mere info:
www.damzgard.com . www.thordonbearings.com
tlf:+45 2220 9901 . henrik@damzgard-mechanics.com