23948sdkhjf

Nu går der politik i navnet på en ubåd

Grant Shapps, tidligere britisk forsvarsminister fra de konservative, har sendt en bredside mod Arbejderparti-regeringen.

Det skyldes, at regeringen vil ændre navnet på en af flådens nye ubåde fra HMS "Agincourt" til HMS "Achilles".

- Det er noget woke nonsense, lyder det ifølge The Independent fra Shapps, som var forsvarsminister fra august 2023 til juli 2024.

Ubåden er ikke færdigbygget endnu. Ej heller formelt navngivet.

Dens navn skulle ære kong Henry V for en sejr over Frankrig i 1415 i netop Agincourt i det nordlige Frankrig.

Shapps beskylder regeringen for at være bange for at fornærme Frankrig.

- Det er helligbrøde. Denne ubåd bærer navnet for at ære et afgørende øjeblik i britisk historie, siger Shapps.

Regeringen afviser beskyldningen. Navneændringen skal vise et tidligere skib i flåden ære, skriver The Guardian.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062