23948sdkhjf

Bornholmerlinjen runder skarp milepæl

Direktøren er kommet i mål med sin ambition. Nu er han sulten efter mere

2.005.564 passagerer. 

Så mange har i 2024 taget turen til og fra Solskinsøen med Bornholmerlinjen, der er ejet af Molslinjen.

Det er første gang nogensinde, at rederiet runder to millioner passagerer på pågældende rute i et kalenderår.

Det oplyser Molslinjen. 

Målet indfrier en halvandet år gammel ambition sat af rederiets topchef, Kristian Durhuus, tilbage i april 2023 på kajen i Rønne.

Her modtog direktøren - og det øvrige rederi - den nye hurtigfærge 'Express 5,' der for alvor skulle accelerere rejselysten til og fra Bornholm. 

- Det er meget tilfredsstillende, at vi allerede året efter bryder grænsen til de to millioner rejsende på et år – og det endda i et 2024, hvor en kold og våd juli sendte rigtig mange danskere på ferie sydpå, siger Kristian Durhuus. 

Og den glade CEO tror på mere. 

I hele 2025 vil Express 5 sejle side om side med Express 1, og opmarcharealerne i Rønne er ombygget og gearet til et nyt år med nye højsæsoner.

- Vi ved også, at priserne vil falde lidt i et 2025, hvor vi også bygger om på Express 1, så den kommer til at ligne Express 5 lidt mere - blandt andet med en større shop i stil med den, som er taget rigtig godt imod på Express 5, siger Kristian Durhuus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062