Historisk fyrskib skrottes af svenskere
Det har ligget i havn med slukket lys siden midten af 1970'erne. Men nu er det slut, fyrskibet 'Fladen' afgår netop nu ved døden hos svenske Drive Entreprenad
'Fyrskepp nr 29' blev bygget helt tilbage i 1915 på skibsværftet Bergsunds Mekaniska Verkstad i Stockholm. Prisen? Den var aftalt til 275.000 svenske kroner. Foto: Veor Åhlander
Det sidste billede af fyrskibet i sin helhed. Kort tid efter dette billede blev der tændt for svejseapparatet og skibet blev hugget op bid for bid.
Selve fyrtårnet blev møjsommeligt skåret af soklen og transporteret væk. Denne del af skibet kommer til at leve videre.
I mere end 50 år gjorde fyrskibet tjeneste ved tre forskellige rev tæt på svenske kyster. Det handlede i første omgang om Ölandsrev og Hävringe. skibet lå i mange år ved netop disse to lokationer øst for Sverige.
I de sidste år af skibets levetid leverede fyrskibet maritim sikkerhed frem til 1969 ved Fladen Grund i Kattegat ud for kystbyen Varberg.
I slutningen af 1960'erne begyndte de svenske søfartsmyndigheder at udfase fyrskibene og erstatte dem med lysbøjer, hvilket betød, at en epoke var ved at rinde ud.
Efter at have aftjent sin værnepligt som officielt fyrskib, lagde det svenske fyrskib til kaj ved det maritime oplevelsescenter Maritiman i Göteborg. Men nu er det slut.