'Gedser Rev' tilbage i sit rette element
En beddingsvogn med et 420 ton historisk træskib i vandet var det syn, som man kunne opleve på Hvide Sande Shipyard for kort tid siden. Det historiske fyrskib har gennemgået en omfattende overhaling
I november blev det tid til søsætning af fyrskib nr. XVII, Gedser Rev, som dog først forlader Hvide Sande Shipyard og sætter kursen mod sin hjemhavn, Helsingør, i december, når de sidste detaljer er på plads. Foto: Thorbjørn Sund
Fyrskib nr. 17 blev bygget i 1895, hvor det blev brugt som fyrskib de første 24 år ved Helsingør.
Herefter tjente den ved Gedser Rev indtil 1972.
Siden har skibet været museumsfartøj i forskellige havne. Siden 2018 har den været tilbage i Helsingør som en del af byens historiske maritime miljø.
I 2003 gennemgik den en større restaurering på Hvide Sande Værft.
I begyndelsen af 2024 blev det atter bugseret til Hvide Sande Værft for yderligere restaurering.
Gedser Rev ankom til Hvide Sande Shipyard i januar 2024. Det er anden gang, at fyrskib nr. XVII er hos Hvide Sande Shipyard for at blive restaureret. Sidst var i 2003.
Hen over året har Gedser Rev pyntet og spredt hygge med sit lys på havnen i Hvide Sande – til glæde for både medarbejderne på værftet, de lokale samt de mange turister.
Det er ikke hver dag, der skal kranhjælp til at få et skib op på beddingsvognen, men Gedser Rev er heller ikke hvem som helst.
I begyndelsen af november fik Gedser Rev selskab af den tremastede skonnert Fulton på beddingen. Begge skibe er ejet af Nationalmuseet.
Gedser Rev forlader først Hvide Sande Shipyard og sætter kursen mod sin hjemhavn, Helsingør, i december, når de sidste detaljer er på plads.