23948sdkhjf

Retsagerne står i kø i Frederikshavn Havn: Kommunen er sagsøgt

Skrotvirksomheden M.A.R.S. har sagsøgt både Frederikshavn Kommune og havnens ejendomsselskab, FH Ejendom A/S. Samtidig er M.A.R.S. selv blevet sagsøgt af den tidligere samarbejdspartner

En aktindsigt hos Retten i Hjørring viser, at Modern American Recycling Services, Europe A/S (M.A.R.S.), som ophugger og genanvender olieplatforme og skibe, er involveret i flere søgsmål. Den 5. november har M.A.R.S. sagsøgt Frederikshavn Kommune og ejendomselskabet FH Ejendom A/S.

Virksomhedens danske direktør Kim Thygesen skriver i et skriftligt svar til DOI.dk:

- Vi har ikke nogen kommentar til det. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt udtale mig om sagerne.

Derudover er M.A.R.S. blevet sagsøgt af Esbjerg-virksomheden Semco Maritime. Ifølge DOI.dk’s oplysninger drejer søgsmålet sig om et efterspil efter et afbrudt samarbejde, men ingen af parterne ønsker at af- eller bekræfte dette.

DOI.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Frederikshavn Kommunes kommunaldirektør Thomas Eriksen.

Frederikshavn Havn er desuden i økonomiske vanskeligheder med en gæld på cirka 1,7 mia. kr., hvilket har medført, at havnen overgik fra kommunal selvstyrehavn til kommunal havn den 15. maj i år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086