23948sdkhjf

Svitzer-regnskab afslører solid vækst

Bugserselskabet øger omsætning og driftsoverskud

Slæbebådsrederiet Svitzer har offentliggjort sit regnskab for tredje kvartal 2024. 

Det må betegnes som bundsolidt for det nyligt selvstændiggjorte rederi, der som bekendt indtil for nylig var en del af konglomeratet A.P. Møller-Mærsk.    

Selskabet rapporterer en omsætningsvækst på 9,4 pct. målt i faste valutakurser, samt en stigning i det justerede driftsoverskud (EBITDA) på 13 pct.  

- Vi er glade for at kunne rapportere fortsatte solide finansielle resultater og præstationer på tværs af vores globale aktiviteter i årets tredje kvartal, udtaler Svitzers CEO Kasper Friis Nilaus i en pressemeddelelse. 

Omsætningen rundede 1.5 mia. kr. i årets tredje kvartal, mens driftsoverskuddet (EBITDA) lå på 452 mio. kr. for de tre måneder.

Selskabet fremhæver selv en kombination af bedre kontrakter, udførelsen af mere komplicerede operationer samt nye aktiviteter som værende nogle årsagerne bag den øgede omsætning og stigende driftsoverskud. 

Herudover har man formået at forny kontrakter med eksisterende kunder på tværs af regioner og har indledt aktiviteter i forbindelse med en ny femårig kontrakt med én slæbebåd i Brasilien.

opdateres... 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071