23948sdkhjf

Tredje etape afleveret! Så stor er havnen efter ny udvidelse

Den store havneudvidelse af Rønne Havn når en ny milepæl. Her har MT Højgaard afleveret tredje etape af den omfattende udvidelse af den bornholmske havn

Entreprenøren MT Højgaard har netop færdiggjort den tredje etape i omfattende fremtidssikring af Rønne Havn på Bornholm. 

Projektet omfatter en udvidelse af havnens projektareal med 100.000 kvm, hvilket markant styrker havnens kapacitet og muligheder for at håndtere større offshore vindmølleprojekter.

Det oplyser Rønne Havn i en pressemeddelelse.

- Med færdiggørelsen af tredje etape er vi kommet et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke forsyningen til Bornholm, samtidig med at sikre at vi kan fortsætte væksten indenfor udskibning af offshore-vind fra Bornholm ved nu at kunne håndtere to samtidige projekter, siger Lars Nordahl, adm. direktør hos Rønne Havn, i en pressemeddelelse

Ifølge Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter, en anslået entreprisesum på 590 mio. kr., mens de to første etaper har en estimeret sum på en halv mia. kr. til sammen.

Skal huse flere projekter

Ud over det nye projektareal indebærer planen en forlængelse af den ydre mole, forbedring af besejlingsforholdene med et større svajebassin, etablering af en ny multifunktionskaj samt en gennemgående uddybning af havnens indre del.

- Ved kontraktindgåelse af tredje etape vidste vi, at vi ville være hårdt presset rent tidsmæssigt. Det har vi også været gennem hele udførelsen, men med et rigtig godt samarbejde er det lykkedes at aflevere et flot resultat til tiden, siger Dan Harborg Locht, projektdirektør hos MT Højgaard Danmark i pressemeddelelsen.

Med den store udvidelse, der skal ruste ø-havnen til at håndtere større og flere vindmølleprojekter samtidig, positionerer Rønne Havn sig som et centralt knudepunkt for den fremtidige udvikling af vedvarende energi i området.

Foruden tredje etape har MT Højgaard også stået for anden etape, og de skal ligeledes stå for udførelsen af fjerde etape.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094