Debat: Havnepartnerskabets rapport er ikke helt fyldestgørende
Det følgende debatindlæg er forfattet af adm. direktør for Port of Aalborg, Kristian Thulesen Dahl.
---
Hvis man har fulgt med i medierne det seneste halve års tid, så har man set, at vandet sjældent står stille, når man driver en havn. Flere danske erhvervshavne har i løbet af 2024 været i vælten. Af vidt forskellige årsager, men pilen peger i samme retning: en havns mulighed for at udvikle og omstille sig til den skiftende virkelighed er ikke kun forbundet med eget drive. Den er i høj grad også påvirket af udefrakommende faktorer på godt og ondt.
Derfor er det godt, at der i øjeblikket er et omfattende arbejde i gang vedrørende fremtiden for de danske erhvervshavne. For nylig præsenterede regeringens havnepartnerskab sin længe ventede rapport med anbefalinger til udviklingen af de danske havne på markedsmæssige vilkår med fokus på at sikre kommercielle investeringer og grøn vækst.
Rapporten er en del af regeringens arbejde på en strategi for de danske erhvervshavne, der er udset til at spille en nøglerolle i at sikre, at vi som nation har den nødvendige infrastruktur til at imødekomme fremtidens behov. Det være sig f.eks. behovet for produktion, oplagring og udskibning af vindmøller, nye grønne brændstoffer, CO2-fangst, -opbevaring og -udnyttelse og generelt grøn transport.
Ikke helt fyldestgørende
I Port of Aalborg kan vi kun bifalde, at havnene med regeringens havnepartnerskab nu får den opmærksomhed, som er nødvendig for at drive en kommercielt bæredygtig omstilling af vores havne, så vi er klar til fremtiden.
Rapportens kortlægning af de enkelte havnes aktuelle position og omstillingsbehov er dog ikke helt fyldestgørende. Eksempelvis undrer vi os over, at rapporten kun i meget begrænset omfang anerkender Aalborgs position inden for power-to-x. Det er til trods for, at der blandt andet er et meget spændende power-to-x-projekt på vej på den nordlige side af Limfjorden i form af power-to-x-anlægget Fjord PtX, som Copenhagen Infrastructure Partners står bag.
Derfor skal vi fortsat kæmpe for vores plads på Danmarkskortet. Og det gælder i øvrigt også for de øvrige nordjyske havne. Det er til gavn for Nordjylland, men så sandelig også for landet som helhed.
Et andet godt eksempel på netop det er den nylige situation omkring den annullerede havneudvidelse i Aarhus. Før sommerferien satte byrådet i Aarhus Kommune planerne om en omfattende udvidelse af Aarhus Havns containerterminal i bero. Straks fløj Dansk Industri op af stolen og kaldte beslutningen et nederlag for dansk erhvervsliv, hvorefter de opfordrede staten til at gribe ind.
Vi er ikke enige
Vi er ikke enige. En af årsagerne er, at containerterminalen på Aalborg havn – og i øvrigt også containerterminalen hos Fredericia Havn – har kapacitet til at dække en ganske anselig del af erhvervslivets behov. Det vil samtidig have den fordel, at godset fragtes færre kilometer på landevej, inden det udskibes, hvilket kan have stor betydning for CO2-udledningen. Den nuance er værd at notere sig – også for dem, der sidder på Rådhuspladsen i København.
Eksemplet viser, at et indgående kendskab til havnelandkortet er helt afgørende for, at vi kan træffe kvalificerede beslutninger, som kommer erhvervslivet i hele Danmark til gode.
Og derfor skal vi i Nordjylland blive endnu bedre til at vise, hvad vi kan – og ikke mindst til at fortælle om det.
Det er til gavn for Nordjylland, men så sandelig også for vores nationale infrastruktur som helhed.
Vi skal i Nordjylland blive endnu bedre til at vise, hvad vi kan – og ikke mindst til at fortælle om det
