23948sdkhjf

Hjemløs igen: 'MV Ruby' er blevet afvist af Malta

Malta skriver sig ind i rækken af lande, der ikke vil tage i mod skibet og den potentielt farlige last

Det skadede fragtskib 'MV Ruby', hvis færden har været meget omtalt de seneste dage, får ikke lov at lægge til i en havn i Malta.

Det oplyser en talsperson for Maltas transportministerium ifølge mediet MaltaToday.

- Skibet får kun adgang til en havn i Malta, hvis det losser lasten. Hvis ikke, får det ikke tilladelse til at sejle ind i maltesisk territorialfarvand, siger talspersonen.

Det fremgår ikke præcist, hvor og hvornår lasten ville skulle tømmes, for at skibet kunne opnå adgang til en maltesisk havn.

Både Norge og Litauen har sagt nej til at tage imod skibet, som har 20.000 ton ammoniumnitrat om bord.

Skibet sejler under maltesisk flag, men selskabet bag er libanesisk og ejet gennem Syrien. Ammoniumnitratet kommer derimod fra Rusland.

Forsøgte at lægge til i Norge

Skibet blev beskadiget, da det forlod havnen i russiske Kandalaksha og prøvede at lægge til i Tromsø i Norge for at få udbedret skaderne.

Det blev dog afvist med henvisning til lasten - de mange ton ammoniumnitrat - kunne medierne Information og Danwatch fortælle i sidste uge.

Det kan bruges som sprængstof, og i 2020 var en meget mindre mængde - 2750 ton - skyld i en stor eksplosion i Libanons hovedstad, Beirut.

Det er dog en almindelig handelsvare, da det også bruges i kunstgødning, har Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved Aarhus Universitet, fortalt.

Ifølge ham anses ammoniumnitrat ikke for at være specielt farligt, når det fragtes på et skib, der er lavet til det.

Efter Norges afvisning drev skibet rundt mellem Danmark og Norge henover weekenden.

Mandag oplyste Søfartsstyrelsen i Danmark, at rederiet bag havde ændret planerne. Skibet var blevet instrueret i at sejle til Malta - men det får 'MV Ruby' altså ikke ifølge MaltaToday lov til alligevel.

Opdateres...

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11