23948sdkhjf

Rederiet Lidl transporterer nu 40.000 teu på egne skibe

Den maritime del af supermarkedskæden Lidl fortsætter med at vokse

Lidl-shippingselskabet Tailwind Shipping Lines fortsætter med at vokse ved at chartre skibe fra tyske redere i både nye og ældre udgaver. 

Tailwind har således modtaget nybygningen 'Panda 004', et 1.400 teu containerskib til feederruter mellem Moerdijk i Holland og Barcelona - denne tråd er allerede betjent med søsterskibet 'Panda 003' fra 2024. 

Begge skibe er chartret fra skibsredervirksomheden Elbdeich Reederei.

Dermed råder Lidl-rederiet nu over samlet set ni skibe med en samlet kapacitet på 40.000 teu. 

Skibet blev navngivet af Sabine Hoffmockel fra Tailwind i weekenden sammen med Jens Moje fra Elbdeich Reederei og Christian Stangl fra Tailwind. 

Tailwind Shipping blev etableret i 2022 på basis af en ambition om at være mindre afhængig af de store linjerederier, og tage ejerskab over egne forsyningskæder. 

Rederiet lagde ud med fire skibe, post-panamax'ere, på mellem 3.800 og 5.600 TEU indsat på ruter mellem Kina og Europa. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063