23948sdkhjf

US Navy-chef vil have Mærsk til at købe skibe i USA

Mærsks kommende containerskibe må meget gerne blive sendt på havet med mærkaten "Made in USA"

Det mener chefen for den amerikanske flåde, Carlos Del Toro.

Under et nyligt besøg i København opfordrede han således rederiets ledelse til at investere i skibe, som er svejset sammen på amerikanske værfter, fremgår af en pressemeddelelse fra United States Navy.

- Med nogle af verdens mest teknologisk avancerede skibsbyggere, der allerede lytter til vores opfordring til at investere i integrerede kommercielle og flådeskibsbygningsfaciliteter i USA, er næste skridt i vores maritime strategi at tiltrække verdens førende kommercielle rederier til at signalere deres efterspørgsel efter nye skibe bygget på amerikanske skibsværfter, siger Carlos Del Toro i meddelelsen.

Der er blevet længere mellem amerikanskbyggede handelsskibe på havene de seneste årtier, og det har givet hovedpine hos den amerikanske flåde, som har svært ved at finde kompetencer til at få bygget dens fremtidige fartøjer.

Èt af Carlos Del Toros mærkesager har derfor været at få banket USA’s konkurrenceevne op igen inden for kommerciel skibsbyggeri

- Vores kalkule er, at ved at bringe en større del af ordrebøgerne for nybygninger fra verdens største rederier til amerikanske kyster i de kommende år, giver vi et betydeligt afkast til flådens skibsbygning, siger flådechefen videre.

Et lokkemiddel over for udenlandske rederier er, at ny regler tillader den amerikanske regering at tilbyde et lavrentelån til USA-byggede dual-fuel skibe.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078