23948sdkhjf

Vil hæve temperaturen på frosne fødevarer

Temperaturen på meget store mængder frosne fødevarer vil formentlig inden længe være steget med tre grader - med potentielt enorme besparelser hvad angår både CO2-udledning og penge som resultat.

Flere og flere virksomheder verden over er således ved at blive varme på ideen om, at fødevarer ikke behøver at fryses ned til minus 18 grader som i dag, men at minus 15 grader er rigeligt, uden at kvaliteten forringes.

Det skriver ShippingWatch , der har talt med formanden for organisationen ”Move to -15”, Thomas Eskesen.

- Målet er at få så mange interessenter som muligt fra den globale kølehusindustri til at forpligte sig til -15 grader. I løbet af de næste par år forventer vi at teste alle slags fødevarer. Nogle er mere følsomme end andre, for eksempel fisk. Men indtil videre siger resultaterne, at man kan hæve temperaturen til -15, uden at det går ud over produktsikkerheden, kvaliteten eller konsistensen, siger han til mediet.

Allerede nu har en lang række store spillere i forsyningskæden sagt ja til at ville hæve temperaturen med de tre grader, nævner ShippingWatch - deriblandt Maersk, Lineage og Nomad Foods. Sidstnævnte er en af Europas største producenter af frosne fødevarer og står bag mærker som Findus, Iglo og Aunt Bessie's.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125