23948sdkhjf

50 nye skibe på vej: Mærsk satser på nyt brændstof

Mærsk vil have mellem 50 og 60 nye dual-fuel containerskibe ind i flåden mellem 2026 og 2030 - og satser samtidig på helt nyt brændstof i kampen for at reducere CO2-udledningen 

En del af Mærsk-flåden skal i fremtiden sejle på flydende biometan (bio-LNG). 

A.P. Møller-Mærsk har her til morgen offentliggjort næste skridt i rederiets storstilede flådefornyelsesplan, hvoraf det fremgår, at Mærsk vil have mellem 50 og 60 nye skibe med dual-fuel maskineri ind i flåden mellem 2026 og 2030. 

De mange nye skibe svarer til en kapacitet på 800.000 teu, hvilket kan sammenlignes med den samlede kapacitet i hele Mærsk-flåden ligger på cirka 4,3 mio. teu. 

I kombination med det eksisterende nybygningsprogram vil A.P. Møller-Mærsk dermed kunne bryste sig af, at 25 pct. af flåden i 2030 vil være i stand til at sejle på mindre CO2-belastende brændstoffer end tung bunkerolie.    

Første gang

Det er første gang, at A.P. Møller-Mærsk begynder at kigge i andre retninger end metanol som alternativ til traditionel bunkerolie som drivmiddel i kommende nybygninger. 

Ifølge det offentliggjorte materiale har rederiet indledt arbejdet, der skal føre frem til underskrivelsen af kontrakter om leverance af flydende biometan (bio-LNG) som drivmiddel til en række af de kommende dual-fuel nybygninger.

Mærsk ønsker dog indtil videre ikke at afsløre, hvor mange af de op mod 60 nye skibe mellem 2026 og 2030, som vil skulle klargøres til hhv. biometan og metanol. Rederiet fremhæver dog, at man fortsat betragter metanol som det mest konkurrencedygtige alternative brændstof på den korte bane. 

- På længere sigt forventer vi en fremtid, hvor forskellige alternative brændstoffer - heriblandt flydende biometan - vil skulle supplere hinanden, lyder det i meddelelsen. 

Time charter-aftaler 

Det danske rederi forventer, at den store flådefornyelse mellem 2026 og 2030 vil skulle ske gennem time charter (500.000 teu af den planlagte kapacitet)såvel som egne nybygningsprojekter (300.000 teu af den planlagte fornyelse). 

Flådefornyelsen har ifølge det offentliggjorte materiale alene til hensigt at erstatte ældre skibe i flåden, og der er dermed ikke tale, at Mærsk forventer at skulle udvide sin samlede kapacitet i noget nævneværdigt omfang. 

Flådefornyelsesprorgrammet fra A.P.  Møller-Mærsk blev lanceret i 2021 med kontraheringen af de første metanol-klargjorte containerskibe. 

Der er siden da offentliggjort ordrer på 25 Mærsk-ejede containerskibe med dual-fuel maskineri, som giver mulighed for at sejle på metanol-brændstof. Fem af disse nybygninger er allerede blevet leveret. 

Ifølge nybygningsplanen, skal der nybygninger svarende til en kapacitet på 160.000 teu ind i Mærsk-flåden hvert år.  

A.P. Møller-Mærsk pegede helt tilbage i 2019 på biometan som en af de brændstoftyper, som havde potentiale til at erstatte tung bunkerolie i langfarten. Læs artiklen her

På længere sigt forventer vi en fremtid, hvor forskellige alternative brændstoffer - heriblandt flydende biometan - vil skulle supplere hinanden
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109