23948sdkhjf

Fire nye maritime partnere til banebrydende kernekraftprojekt

Små, modulære kernekraftreaktorer kan være en del af løsningerne på skibsfartens grønne omstilling, mener partnerne bag norsk-ledet maritimt forskningsprojekt

Forskningsprojektet Nuclear Propulsion of Merchant Ships I (NuProShip I) blev mødt med skepsis, da det blev startet op i juni 2022.

To år senere er stemningen en helt andet. 

Det fastslår projektets forskningsleder Jan Emblemsvåg, professor ved Institut for Havoperationer og Byggeteknik på NTNU, som er Norges svar på DTU. 

Stor kommerciel interesse

– Vi har fået fire nye rederier og driftsselskaber med, tre reaktorselskaber og andre teknologileverandører, siger Jan Emblemsvåg til mediet Teknisk Ukeblad. 

De fire nye projektpartnere er rederierne Wallenius Wilhelmsen og kinesiske Sinoceanic Shipping, foruden skibsmanagement-firmaet OSM Thome og offshore-serviceselskabet Island Offshore.

NuProShip1 sigter ikke på at udvikle skibsreaktorer men undersøger, hvad der skal til, for at nye og moderne 4. generations reaktorer kan indgå i et maritimt fremdriftssystem – også kaldet marinificering. 

Internationale krav til skibsfarten om reduceret CO2-udledning og nye CO2-afgifter tvinger nemlig skibsfarten til at tænke i nye baner, fastslår Jan Emblemsvåg.

– Stadig flere rederier er progressive og løsningsorienterede og ser maritim kernekraftteknologi med små modulære anlæg med indbygget sikkerhed som et relevant alternativ, siger forskningslederen. 

Vi ser, at adgangen til grønne skibsbrændstoffer kan blive begrænset på grund af stor efterspørgsel. Derfor er det vigtigt, at vi undersøger flere alternativer Lars Dessen, direktør for nybygninger og projekter i Wallenius Wilhelmsen

Bilskibsgigant søger løsninger

Hos RoRo-rederiet Wallenius Wilhelmsen har man netop valgt at gå med i NuProShip1-projektet som led i rederiets arbejde med at finde 'robuste løsninger for fremtiden'. 

Det fortæller Lars Dessen, som er direktør for nybygninger og projekter:  

– Udviklingen af små modulære kraftværker er meget interessant og kan potentielt bruges til at drive skibe uden udledninger. Vi ser, at adgangen til grønne skibsbrændstoffer kan blive begrænset på grund af stor efterspørgsel. Derfor er det vigtigt, at vi undersøger flere alternativer. Der er mange ubesvarede spørgsmål, men derfor er det vigtigt at være med i FoU-arbejdet, siger Lars Dessen til Teknisk Ukeblad. 

Forskningsprojektet NuproShip1 

  • NuProShip1 er en forkortelse for Nuclear Propulsion of Merchant Ships I 
  • Forskningsprojektet undersøger brugen af 4. generations kernekraftreaktorer som supplerende drivmiddel i skibes fremdriftssystemer. 
  • Projektet ledes af Norges svar på DTU, NTNU. 
  • Fra begyndelsen i juni 2022 var projektpartnerne DNV, Knutsen OAS, Nyhill-Shipping, det norske Søfartsdirektorat, Sveriges Kungliga Tekniska Högskolan (KTH), Portugals maritime universitet ENIDH samt den spanske teknologi- og ingeniørvirksomhed, IDOM.
  • Fire nye virksomheder har netop tilsluttet sig projektet i skikkelse af bilskibsrederiet Wallenius Wilhelmsen, det kinesiske rederi Sinoceanic Shipping, skibsmanagementfirmaet OSM Thome og offshore-serviceselskabet Island Offshore, Norge. 
  • NuProShip1-projektet modtog i 2022 10 millioner norske kroner i støtte fra det norske Forskningsråd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.342