23948sdkhjf

Færge er sendt på dok efter kollision

'M/F Højestene' kolliderede med færgeleje og er sendt i dok på Ærø

'M/F Højestene' plejer at sejle i rotation mellem Skarø, Drejø og Svendborg. Det har den lokale færge ikke gjort siden fredag. 

Her kolliderede 'M/F Højestene' med færgelejet på Skarø. Færgen er sendt i dok på Søby Værft på Ærø. 

Det skriver Fyens Stiftstidende, som også fortæller, at det var meningen, at 'Højestene' skulle have været sendt til værftet J. Ring-Andersen i Svendborg. 

Færgen sendes typisk til J. Ring-Andersen, når der skal foretages reparationer eller vedligeholdelse. Men værftet var optaget af en anden opgave, og derfor måtte der findes et andet værft, der kunne klare opgaven med det samme. 

'M/F Højestene' fik ved kollisionen et hul i stævnen. Når færgen er blevet repareret og godkendt af Søfartsstyrelsen, vil den være klar til at sejle igen fredag. Øboerne skal indtil sejle med Hjortøboen, som er sat ind som erstatning. 

Kamp om 'M/F Højestene'

Søfart har tidligere på ugen beskrevet, hvordan der foregår en heftig kamp om netop Højestene mellem Skarø og Drejø. Begge øer vil gerne have første anløb fra middagsafgangen kl. 11.30, fordi det er den, turisterne kommer med. 

 John Arly Henriksen er formand for erhvervs- og turismeudvalget og har kaldt sagen for en 'gordisk knude'. 

- Der går følelser i den nu, og det er så svært for os politikere, der skal gå til opgaven på en saglig måde, sagde han til Søfart.

Usikkerhed om omlagt færge lukker Gittes livsværk

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088