Hullet er lukket på den nye Storstrømsbro
Hullet på Storstrømsbroen ved Masnedø er blevet lukket. Det skete, da brodrager-elementet 19-20N blev hejst på plads mellem brodragerne bygget på land ved Masnedøs kyst og broelementerne i Storstrømmen.
Brodragerne, der støbes på fabrikken ved byggepladsen, har hver en bestemt plads i broens forløb over Storstrømmen.
De to sydlige brostykker blev samlet, da brodrager nr. 17-18S blev hejst på plads i uge 40 sidste år.
Problemer
Den nye Storstrømsbro bliver anlagt vest for den nuværende og bygges af det italiensk konsortium SBJV, der har kæmpet med forsinkelser og ekstraudgifter på projektet.
Broen er tegnet af Dissing + Weitling.
Der er tale om en bjælkebro med to vejbaner, dobbeltsporet jernbane med en maksimal hastighed på 200 km/t og cykel- og gangsti. Broens totale længde er 3,8 km, højden er 100 m, bredden 24 m og gennemsejlingshøjden 26 m.