23948sdkhjf

Kraftigt regnfald sender flere skibe gennem Panamakanalen

Vejret har spillet positivt ind i Mellemamerika, hvor Panamakanalen nu gør klar til at øge  kapaciteten

Novemberregnen i Mellemamerika har været så generøs, at en af verdens vigtigste maritime smutveje nu gør klar til at øge kapaciteten. 

Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg. 

Fra og med januar forventer de lokale myndigheder således at kunne tillade op til 24 skibe at passere gennem nåleøjet. 

Efter flere måneders tørke og efterfølgende lav vandstand er det i dag kun 22 skibe, der kan komme gennem Panamakanalen i døgnet.  

Det er regnfald i forbindelse med vejrfænomenet El Nino, der kan tage 'æren' for de stigende regnmængder. 

Og det var der i særdeleshed brug for. 

Rekordlave regnmængder i oktober tvang myndighederne til begrænse kapaciteten i Panamakanalen for første gang i årtier.  

Vandstanden i Gatun-søen, der spiller en nøglerolle i Panamakanalen og leverer vand til sluserne har dog fortsat en vandstand under det normale. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078