23948sdkhjf

Grønt lys: Marstal kan permanent uddanne færgenavigatører

Nu er det sikkert og vist.

Marstal Navigationsskole er blevet godkendt til permanent at uddanne færgenavigatører, oplyser uddannelsesinstitutionen.

Dermed kan den som eneste sted i Danmark tilbyde uddannelsen, som er målrettet mod små lokale færger, ø-færger og genvejsfærger i Danmark.

Uddannelsen til færgenavigatør blev søsat af Marstal Navigationsskole som en to-årig forsøgsordning, og siden har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vurderet, om uddannelsen skulle finansieres og gøres permanent. Nu er tommelfingeren så vendt op.

En permanent uddannelse har været efterspurgt flere flere hjørner i branchen.

Èt af argumenterne bag har nemlig været at skaffe arbejdskraft til småfærgerne med en størrelse på under 500 BT. Her har manglen på søfarende været stigende, og dertil er gennemsnitsalderen blandt de omkring 300 søfarende på færgerne høj.

Skiftevis teori og praktik

Marstal Navigationsskole oplyser, at de første studerende vil kunne starte i maj 2024 og forventes færdige i juni 2025.

Deres uddannelse kommer til at blive delt op i henholdsvis studier og praktiktid på en færge. Studietiden vil bestå af fire ugers undervisning, 6 måneders praktik og herefter 20 uger tilbage på skolebænken. De studerende vil blive undervist i sømandskab, sikkerhed, navigation og el-drift og introduceres desuden til kommunikation, service og turisme.

Efter veloverstået eksamen kan Søfartsstyrelsen udstede sønæringsbevis som ”Styrmand af 4. grad med begrænsede rettigheder” til færgenavigatøren, oplyser Marstal.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078