Molslinjen kalder på hjælp til dyr CO2-regning
Når EU’s ETS-regler for skibsfarten er fuldt indfasede, vil Molslinjen ifølge eget udsagn næppe kunne løfte omkostningen uden hjælp fra politikerne. Det skriver Finans.
- Omstillingen haster, og det er derfor, at vi skal have noget hjælp fra politikerne, siger Jesper Maack, der er presse- og kommunikationschef hos Molslinjen til Finans.
I første omgang ønsker Moslinjen at betale regningen selv og uden at øge billetpriserne, da man er i ”knivskarp” konkurrence med Storebæltsbroen. Men det næppe muligt, lyder det, når reglerne er fuldt indfasede. Sammen med nationale afgifter kan ekstraregningen for rederiet ende på 149 mio. kr. alene på Kattegat-forbindelsen, skriver Finans.
Rederiet foreslår derfor, at politikerne udbetaler støttemidler fra en omstillingspulje, der blev oprettet som del af Folketingets grønne skattereform fra 2022.
EU’s ETS-regler indføres fra næste år, og betyder, at rederier skal købe CO2-kvoter for deres CO2-udledninger fra sejladsen fra seneste havneanløb, når de kalder en EU-havn. Det indfases løbende, så der fra 2026 og frem skal betales for 100 pct. af udledningerne.