Grønt lys: Nu kan erhvervshavn udvide opad
Der lægges planer på det helt lange sigt for Rønnes erhvervshavn.
Den Bornholmske havn står i forvejen i de kommende år over for en udvidelse med et nyt oplagsområde og en ny kaj i Sydhavnen. Og nu har byrådet i Rønne så givet mulighed for udvidelser med endnu længere tidshorisont ved at give grønt lys for, at der kan bygges i helt op til 20 meters højde. Det skriver TV2 Bornholm.
Der er, selvom der lige nu ikke ligger nogen planer på bordet om så høje byggerier.
Udvidelsesplanerne i havnen sker navnlig for at gøre klar, til at der kan skibes vindmøller ud fra Rønne Havn. Det sker som led i opbygningen af offshore-vindkraft i forbindelse med planer om en kommende Energiø Bornholm. Her bliver der især brug for meget mere plads til oplagring.
Men altså i første omgang ikke for at bygge højt.
Ifølge de byrådsmedlemmer, som stemte for detaljerne i lokalplanen, er det imidlertid nødvendigt at give havnen de fornødne ”vækstmuligheder” på længere sigt.