23948sdkhjf

CMP klar med elektriske straddle carriers

Københavns nye containerterminal begynder at tage form - lige foregår der testkørsler med terminalens spritnye straddle carriers

De første fire nye straddle carriers fra Konecranes er nu blevet leveret til havnefronten i København. 

De selvkørende kraner er nu i fuld gang med at blive testet på CMP's containerterminal i Nordhavn. 

I alt er der bestilt otte køretøjer, herudover to nye portalkraner fra samme leverandør. 

Det hele skal være klar til drift når den nye containerterminal åbner, hvilket sker planmæssigt i 2025. 

Der er tale om køretøjer med hybrid-elektriske drivlinjer, der skal være i stand til at køre på HVO100-brændstof med supplement fra batteripakker, der kan regenerere bremseenergien samt opsamle energi fra de mange løfte/sænke-operationer.  

Ifølge estimatet fra Copenhagen Malmo Port, CMP, forventes en samlet energibesparelse fra på mellem 25 og 40 pct. i sammenligning med de nuværende køretøjer med traditionelle drivlinjer. 

CMP satser på at have dekarboniseret sin egen drift senest i 2025, når den nye terminal slår dørene op. 

De nye straddle carriers er højere end de nuværende og kan dermed stable højere, hvilket muliggør en mere effektiv brug af terminalpladsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078