Mærsk lander stor kinesisk aftale om metanol
Rederikoncernen Mærsk har indgået en ny aftale om at få leveret metanol til sine kommende metanolskibe. Det fremgår af en pressemeddelelse onsdag morgen.
Denne gang er det den kinesiske udvikler Goldwind, der forpligter sig til at levere 500.000 ton metanol årligt fra 2026.
Rabab Raafat Boulos, der er direktør for infrastruktur i Mærsk, kalder aftalen for "en milepæl".
- Det sikrer fortsat levering af lavemissionstjenester til vores kunder i anden halvdel af dette årti, siger han i meddelelsen.
Brændslet vil være en kombination af metanol produceret som både biometanol og e-metanol, begge med brug af vindenergi, oplyser Mærsk. Metanolen vil ifølge Mærsk give markante CO2-reduktioner sammenlignet med almindeligt bunkerfuel.
Række af projekter
Ifølge Mærsk er det første gang i shippingindustrien, at en aftale af den størrelse bliver indgået.
Koncernen har flere andre lignende aftaler, hvoraf den hidtil største, som er med amerikanske Sungas Renewables, er nået op på en lovning om maksimalt 390.000 tons biometanol pr. år fra 2027.
Aftalerne består i en lang række hensigtserklæringer, indgået de sidste to års tid og med ikke-bindende håndslag på, at Mærsk kan blive aftager af en fremtidig portion metanol fra producenterne.
Derudover har koncernen i sensommeren taget skridt mod mere direkte involvering i at banke produktionskapaciteten af grønnere metanol op. Det skete med stiftelsen af brændstofselskabet C2X, ejet 80 pct. af holdingselskabet A.P. Møller Holding og 20 pct. af A.P. Møller Mærsk, som har taget de første skridt mod store metanolfabrikker ved Suezkanalen i Egypten og i den spanske havneby Huelva.
65 procent
I september fik koncernen leveret verdens første metanol-drevne containerskib, navngivet "Laura Mærsk". Med sin dual fual-motor kan det foruden almindelig bunkerolie også sejle på metanol.
Lige nu er der tale om biometanol med en andel af et pilotfuel. Det giver en CO2-udledning, som ifølge Mærsk er mindst 65 procent lavere end almindelig bunkerolie. Senere forventer koncernen at kunne hælde e-metanol i skibets forstørrede brændstoftanke, hvilket vil give en 95 procents reduktion.
Mærsk har 684 containerskibe i sin flåde. Over de næste år leveres over 24 metanoldrevne skibe, mens andre skal have ændret motoren, så der kan komme metanol i tanken.
Mens Mærsk lige nu satser på, at metanol skal skære en betydelig andel af rederiets CO2-aftryk, har rederiet også andre brændsler i kikkerten. Hvis eksempelvis ammoniak eller brint viser sig mere økonomiske og lette at udbrede, kan det være, at rederigiganten skifter til disse, har topchef Vincent Clerc fortalt.
Metanol, kan afhængig af produktionsmetoden reducere udledningen af CO2 markant, sammenlignet med almindeligt bunkerfuel. Produceres det med elektrolyse ved hjælp af grøn strøm kan det på papiret opnå CO2-neutralitet. Et brændsel som ammoniak har dog den fordel, at det - igen på papiret - kan opnå at være helt CO2-frit.
Begge brændsler, hvis de skal produceres med grøn strøm, står dog over for samme udfordring. Eksperter har længe peget på, at der bliver stor udfordringer i at opskalere produktionen af grøn strøm hurtigt nok.
