Russisk rederi svarer igen på sanktionering
Det russiske rederi Sovcomflot (SCF Group) svarer nu igen oven på USAs forbud mod at handle med selskabet.
Meldingen fra rederiet kommer efter, at et af dets skibe er blevet standset på dens tur til Indien og nu har ligget stille uden for Sri Lankas kyst siden lørdag. Der er ikke givet en årsag til standsningen af skibet.
Det skriver mediet Tradewins.
Sovcomflot hævder, at myndighederne var gået efter dets flåde "uden nogen egentlig juridisk grund" for at gøre det.
- Dette skaber indtryk af, at der ikke er nogen hensigt om at håndtere faktiske overtrædelser, men snarere at demonstrere en aktivitet, lyder det fra rederiet.
- SCF er en førsteklasses skibsejer og driver sin flåde efter de højeste standarder med en eksemplarisk sikkerhedsrekord. SCF har til hensigt at anmode om afnotering, lyder det.
USA indførte torsdag forbud mod handel med tre navngivne rederier og tre konkrete tankskibe efter påståede brud på det prisloft på 60 dollars pr. tønde råolie, som G7-landene har indført mod russisk olieekspert for at straffe Putin-styret for dets invasion og krig i Ukraine.