23948sdkhjf

Efter guldregnskaber: Nu skal der bygges kæmpeskibe igen

Covid-19 fik rederierne til at aflyse alle planlagte nybygninger af større krydstogtskibe. Ny kæmpeordre fra MSC Cruises indikerer, at pausen er slut

En spektakulær nybygningsordre fra krydstogtgiganten MSC Cruises giver en fingerpeg om, at tingene er på vej tilbage til normaltilstanden i krydstogtindustrien. 

Krydstogtgiganten MSC Cruises har således netop bekendtgjort, at rederiet vil gøre brug af to optioner, der giver adgang til at bestille to yderligere nybygninger i den eksisterende nybygningsserie fra værftet Chantiers de l’Atlantique i Frankrig.  

Skibene er designet til en bruttotonnage på 215.800 tons, skriver branchemediet Maritime Executive. 

Udviklingen kommer efter et par måneder, hvor klodens store krydstogtrederier har præsenteret det ene prangende årsregnskab efter det andet. Det indikerer, at krydstogtindustrien er tilbage på fuld kraft efter adskillige års krise. 

Det er første gang siden slutningen af pandemien, at et krydstogtrederier går aktivt ud og bestiller nye krydstogtskibe i denne størrelsesorden. Værfterne har ganske vist leveret store krydstogtskibe en lind strøm i løbet af de seneste år, men det har selvsagt alle været skibe, som blev bestilt før pandemien og nedlukningen af samfundene tvang krydstogtrederierne i knæ. 

Leveres i 2026

De to nybygninger skal leveres i 2026 og 2027, og bliver dermed det hhv. tredje og fjerde skib i den såkaldte World Class-serie fra MSC Cruises. 

Målt i bruttotons er denne skibsserie på den tredje største i industrien efter Icon-klassen fra Royal Caribbean (bruttotonnage: 250.000 tons) samt Oasis-klassen fra samme rederi (bruttotonnage: 235.000 tons). 

Læs originalartiklen her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094