Debat: Sådan omstiller vi færgerne til grøn drift
Dette debatindlæg er forfattet af Jesper Bonde, direktør for Wärtsilä Danmark.
---
Det danske indenrigsfærge-landskab er meget fragmenteret. De fleste færger er af ændre dato og er typisk bygget efter krav til en dedikeret overfart. Det giver individuelle valg på design, udstyr etc., som betyder at der er meget få synergier mellem overfarterne. Derudover er de typisk kommunale ejerskaber karakteriseret ved ejere der ikke har kernekompetence i færgedrift. Der er selvfølgelig også få kommercielt drevne overfarter. Grundet specielt alderen er der inden for overskuelig fremtid brug for at en stor dele af færgerne skal udskiftes. Det er derfor vigtigt at vi i disse år træffer de rigtige beslutninger. Hvis vi ikke vælger rigtigt kommer teknologi valg til at følge os i levetiden af færgen, som kan være 30-40 år, med højere driftsomkostninger og manglende grøn omstilling til følge.
Her er 3 pointer omkring elektriske færger som er essentielle for fremtidens indenrigs færgedrift i Danmark:
1. Er teknologien til stede til at bygge elfærger til det danske behov
Man kan her kigge til Norge som er meget længere med at elektrificere deres indenrigs færgeruter, selvom vi også skal anerkende de danske eksempler som for eksempel de nye færger Molslinjen bygger til Samsø og Als, og el-færgen Ellen. Et færgerederi med meget sammenlignelige behov til det danske marked er Rederiet Boreal Sjö. Det er en af de største norske færgeoperatører som på ruterne Launes til Kvellandstrand og Abelnes til Andabeløy siden 2021 har drevet 2 dobbeltender batterifærger med succes. De har et hurtiglader setup så de kan lade færgerne til den næste overfart på 20 minutter. Dette er typer af krav der er meget tæt på de danske behov hvor der findes driftserfaring som kunne være en fordel i den danske opbygning af den nye generation færger.
Katamaranfærgerne har indtil videre på grund af deres størrelse og høje hastighed ikke gjort meget brug af batterier, men her sker der store ting for tiden. I tredje kvartal i år er verdens største katamaran færge blevet bestilt der skal sejle fuldelektriske drift mellem Argentina og Uruguay fra 2025. Dette betyder at denne type af færger nu har et alternativ til de traditionelle motor-baserede udstyrspakker og på sigt i Danmark har muligheden for at elektrificere denne del af vores infrastruktur fuldt ud.
2. Hvad skal man overveje omkring ladning
Et af de vigtigste faktorerne at tage stilling til er ladning - ligesom i en elbil. Udover rækkeviddeangst er ladning og ladehastigheder noget mange elbilejere snakker om. Man skal skelne mellem to måder at lade på i den maritime industri. Der er landstrømsanlæg som man i disse år har travlt med at installere i havnene og hurtigladesystemer som er custommade til en specifik færgerute.
Generelle landstrømsanlæg bygger på en international standard (IEC80005) og har dermed mulighed for at blive tilsluttet til de fleste skibe. Tilslutningstiden er langsom og ladehastigheden er heller ikke i den hurtige ende. Dette er normalt ikke noget problem da formålet er at skulle stoppe motorer der kører for at producere strøm til skibets forbrug langs kaj. (Dette kaldes “hotel-last” og er ca. 10-40% af hvad skibet bruger når det sejler.) Man skal her rykke forbruget og ikke som i en elbil akkumulere strøm til den fortsatte rejse.
Hurtigladesystemer er en helt anden historie. Her skal man præcis som i en elbil akkumulere el til den fortsatte rejse, med andre ord skal man på kort tid skaffe energi til at sejle i en længere periode. Derfor er tilkoblingstiden og ladehastigheden vigtig. Der er danske færger med hurtig ladeløsninger i dag, for eksempel Helsingør Helsingborg overfarten. Et af de projekter jeg har stødt på der er mest gennemtænkt er færgen Folgefonn i Norge. Her har Wärtsilä leveret integreret fortøjning og trådløst induktions ladesystem. Systemet bliver tændt automatisk når færger nærmer sig og fortøjningsmodulet fortøjer selv skibet magnetisk uden menneskelig indblanding. Den magnetiske fortøjning eliminerer også behovet for at skibets maskineri holder færgen i position mens der kører biler af og på færgen, med den effekt at man sparer energi ved hvert havneophold.
3. Er der noget man skal tænke over, udover skibs teknologien?
Vi oplever tit i projekter holdningen: Ladning finder vi ud på et senere tidspunkt. Dette er en stor fejl! Lade kapaciteten er et af de vigtigste parametre når man skal designe batteripakken til et skib. Derudover er det et meget vigtigt økonomisk parameter for sådant et projekt. Skal der som en del af projektet opgraderes den generelle elforsyning til havne området (og i nogle tilfælde byen) eller skal man inkludere en større batteripakke på land der kan oplade i mange timer og derefter lade skibet op hurtigt når det er langs kaj. Det er store økonomiske faktorer i sådanne projekter og er derfor vigtigt at have integreret i projekterne fra starten.
Slutteligt er det vigtigt at elektrificering er en bæredygtig fremdrivningsform, når der er vedvarende strøm i elnettet. Det er en fælles opgave at tilsikre at der er mere og mere vedværende energi tilgængeligt. Derudover er investeringer i landsiden kritisk for at kunne bruge de store mængder af strøm der er behov for helt nede på kajkanten. Den maritime teknologi er til rådighed og allerede i brug.
Vi oplever tit i projekter holdningen: Ladning finder vi ud på et senere tidspunkt. Dette er en stor fejl!
