Mærsk sagsøges for tab af containere
A.P Møller Maersk står over for et millionkrav, efter flere containere blev tabt fra skibet Maersk Eindhoven i 2021. Det skriver mediet Gcaptain.
Det er forsikringsselskabet for den amerikanske detailgigant Target, der har anlagt sagen mod Mærsk og rejst et krav på 5,8 mio dollars, godt 40 mio. kr.
Kravet skal yde erstatning for, at 57 containere gik tabt med gods fra Target.
Containerne røg overbord, da Eindhoven, som har en kapacitet på 13.100 tyvefodscontainere, i februar 2017 fik kortvarigt tab af fremdrift ud for det nordlige Japan, skriver Gcaptain. I alt tabte skibet 260 containere.
Den slags sker fra tid til anden - selvom det i lyset af det samlede antal fragtede containere er en meget lille andel, der mistes.
Dårligt vejr øger dog risikoen markant. I 2021 tabte for eksempel et andet containerskib, Maersk Essen, 750 containere på en gang som følge af dårligt vejr i Stillehavet.