23948sdkhjf

Brødre sælger jysk skibsbyggeri

Havnens Skibsbyggeri er kommet på nye hænder

Familieforetagenet Havnens Skibsbyggeri i Hirtshals er kommet på nye hænder.

Brødrene Carsten og Torben Kristensen, som i 1991 overtog firmaet fra deres far, har nu solgt livsværket til Norisol, der gør sig i apteringsarbejde til blandt andet passagerfærger og fiskefartøjer.

Dermed udvider Norisol deres tilstedeværelse i det nordlige Danmark.

Om Norisol

  • Norisol er totalleverandør til marinebranchen og udfører alt apteringsarbejde – lige fra teknisk isolering til skotter, lofter og dørk, samt komplet indretning og montering af faste og løse møbler.
  • Virksomheden leverer store og små materialepakker til skibsfartøjer inden for blandt andet fiskeri, offshore og passagerfærger.

Kilde: Norisol

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Havnens Skibsbyggeri beskæftiger sig med renovering og bygning af skibe. 

- At blive en del af Norisol A/S er virkelig en spændende mulighed for os. Det markerer en ny fase i vores historie (...) Derudover er det fantastisk at vide, at vi bliver en del af en stor virksomhed, der har et velrenommeret omdømme i den maritime branche, siger Torben Kristensen, som var den ene ejer af Havnens Skibsbyggeri.

Og Norisol glæder sig over, at de nu står stærkere i det nordlige Danmark.

- At valget netop er faldet på Hirtshals, er langt fra tilfældigt. Det er en del af vores strategi om at være så tæt på kunderne som overhovedet muligt. Der er stor mulighed for vækst i Hirtshals Havn og den omsluttende industri i Hirtshals og Hjørring, og dermed et stort potentiale. Med udgangspunkt i Hirtshals vil Norisol nu være i stand til at kunne levere lokal arbejdskraft, så vi kan tilbyde en bedre service til konkurrencedygtige priser, siger direktør for Norisol Region Nord, Vagner K. Jensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079