23948sdkhjf

Tungt udstyr på plads i Nordsøen

TenneT's seneste skud på stammen af flydende kraftværker i Nordsøen, 900 MW DolWin6, er netop gået i drift

Den hollandsk-tyske transmissionssystemoperatør (TSO), TenneT, har taget den flydende DolWin6 omformerstation i brug i den tyske del af Nordsøen.

DolWin6 er TenneTs 13. tyske offshore netforbindelse, og ibrugtagningen bringer Tysklands transmissionskapacitet af grøn strøm fra havvindmøller i Nordsøen op på 8.032 megawatt, MW.

TenneT indledte sidste år sit "storskala" offshore udbud, som skal tilslutte 40 GW ny havvindkapacitet i Tyskland og Holland. Det sker som led i TenneTs 2 GW-Program, hvor 20 GW havvindkapacitet med transmissionsforbindelser vil blive installeret i henholdsvis den tyske og den hollandske del af Nordsøen.

Overdragelsen af 900 MW DolWin6 sker efter flere ugers testdrift. Siemens Energy har leveret teknologien til jævnstrømsoverførsel, mens Dragados Offshore har stået for konstruktion og offshore-installation af den tilhørende platform, DolWin kappa, og Nexans har leveret jævnstrømskablerne.

DolWin kappa platformen blev installeret i september sidste år. Platformen vejer 11.000 ton og hviler på et 5.000 ton tungt fundament fra Allseas' Pioneering Spirit. Den samlede konstruktion er 83 meter høj, og selve platformen rejser sig 53 meter over havoverfladen.

Netværket 

Platformen vil omdanne vekselstrøm fra  havvindmølleparker til jævnstrøm, som derefter transmitteres til Hilgenriedersiel på fastlandet via et 45 km. langt søkabel. Via et nedgravet kabel føres strømmen videre til Emden/Has. Her konverterer en omformerstation og en transformatorstation jævnstrømmen tilbage til trefaset vekselstrøm og leder den videre ind i Týsklands højspændingsnet.

Udover Tyskland har TenneT i Hollands del af Nordsøen installeret 3.500 MW tilslutningskapacitet. Tilsammen har Tyskland og Holland nu over 11.500 MW offshore tilslutningskapacitet i Nordsøen.

Se billederne fra installationen og læs mere om 900 MW DolWin6 her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079