23948sdkhjf

Ukrainske søfolk kan nu få dansk overenskomst

Brancheorganisationen Danske Rederier og den ukrainske fagforening Marine Transport Workers’ Trade Union of Ukraine (MTWTU) har netop sat pen til papir på en overenskomst for i første omgang ukrainske officerer på DIS-skibe, og der ventes i nærmeste fremtid ligeledes indgået en overenskomst, der omfatter menige ukrainske søfarende.

En stor dag for ukrainske søfolk Oleg Grygoriuk, formand for MTWTU

I dag er der et par hundrede ukrainske søfolk på DIS-skibe. Aftalen betyder, at fra 1. oktober og frem kan den nævnte gruppe af ukrainske søfolk med arbejde på skibe under dansk flag i DIS-ordningen se frem til at blive omfattet af overenskomst. Hidtil har kun udenlandske søfarende fra Filippinerne og Indien været omfattet af DIS-overenskomster.

- I dag er en stor dag for ukrainske søfolk og MTWTU. Vores yderst kvalificerede søfolk vil have adgang til ordentlige lønninger og kompensationer, et bredt udvalg af fag­for­e­ning­s­tje­ne­ster, juridisk støtte, læge­kom­pen­sa­tio­ner, ud­dan­nel­ses­mæs­si­ge og sociale initiativer. Ukrainske søfolk vil være godt repræsenteret, selv i de mest udfordrende tider, siger Oleg Grygoriuk, formand for MTWTU, i en meddelelse fra Danske Rederier.

Glad for ro om ukrainske søfolk

Anne Windfeldt Trolle, direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier, er meget glad for, at kunne underskrive en overenskomst med de ukrainske partnere, så der kommer ro omkring de ukrainske søfolks forhold på skibe i DIS. 

- Jeg ser frem til, at vi i nærmeste fremtid ligeledes får de menige ukrainske søfolk omfattet af overenskomst. Og jeg er meget stolt over, at det er lykkedes at holde så mange ukrainske søfolk beskæftigede i en meget vanskelig tid for Ukraine, siger hun. 

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078