'Laura' er med garanti mest omtalte danske skib i 2023
'Laura Mærsk' har for længst forladt positionen i Københavns Havn og er på vej i normal drift. Når 2023 rinder ud, vil 'Laura' utvivlsomt kunne kåres som årets mest omtalte dansk-opererede skib. Vi har samlet en række af de bedste fotos af skibet, som lærte den brede befolkning, at metanol er fremtidens brændstof i søfarten
Luftfoto af 'Laura Mærsk' i Suez Kanalen på vej fra værftet i Asien og til Europa. Foto: A.P. Møller-Mærsk
En overgang håbede European Energy og Mærsk på at kunne få metanolen produceret på havnen i Aabenraa med strøm fra European Energys solcellepark 10 km derfra. Men da projektet ikke ikke kunne undtages tariffer, blev placeringen for dyr, og derfor er løsningen endt med e-metanolproduktion op og ned ad solcelleparken.
Fredericia Havn og Kalundborg Havn bliver de to steder i Danmark, hvor skibet kommer til at anløbe. I Kalundborg driver det Mærsk-ejede havneselskab APM Terminals sin terminal på Sjælland. Den anden havn er Fredericia Havn, som er en del af havnefællesskabet ADP.
'Laura Maersk' vil forbruge 8.000 tons metanol på et år, som ifølge planen alt samme skal køres gennem arealer på Aabenraa Havn. Der er potentiale for mere endnu.
Laura Mærsk' skal sejle Bremerhaven – Helsingborg – Halmstad – Fredericia – Kalundborg – Bremerhaven, og for at bunkre biometanolen skal 'Laura' indtil videre hver femte uge sejle forbi hollandske Rotterdam.
Men når Mærsks nye metanolskib, 'Laura Maersk' næste år skal have hældt e-metanol i tanken, skal det med fem ugers mellemrum også et smut forbi Aabenraa.