Verdens første nye metanolfærger får finske motorer
Det bliver finske Wärtsilä, der skal leverer motorerne til Stena Lines to kommende RoRo-færger, der bliver de første nybyggede færger, der får motorer til dual fuel-metanoldrift.
Det meddeler den finske koncern.
Som Søfart afslørede i maj, investerer Stena Line i to helt nye hybridskibe, specialdesignet til også at sejle på metanol. New Max-skibene, som de er kaldt, kommer til at øge kapaciteten med 80 pct. på Belfast-Heysham ruten, når de bliver sat i drift i det Irske Hav i 2025.
Og nu er der altså sat navn på fabrikanten af de specielle hybridmotorer, der både kan sejle på bunkerolie og metanol.
Stena Line bestiller dualfuel-metanoldrevne ro/ro-skibe til Det Irske Hav
Skibene kan desuden tilsluttes landstrømsanlæg og bliver også forberedt til at kunne modificeres til ammoniakdrift en gang i fremtiden, når eller hvis det måtte blive aktuelt.
Også først med ombygget metanolfærge
Stena Line blev det første færgerederi til at drive en færge på metanol, da ’Stena Germanica’ blev ombygget i 2015, og har siden, som Søfart skrev i juni, indgået en aftale med netop Wärtsilä om at ombygge flere af de allerede sejlende færger til også at kunne sejle på metanol.
Stena Line vil konvertere færgeflåde til metanol